Siden 2012 har UNESCO én gang om året fejret jazzmusikken. ’International Jazz Day’ markeres over hele kloden ved særlige arrangementer – og hvert år på den samme dato, den 30. april. Gladsaxe Jazzklub tilslutter sig denne hyldest af jazzen og udgiver sin første CD.
CD’ens fire danske musikere støtter på bedste vis den afrikanske sangerinde undervejs i ’pladens’ tolv numre og leverer i løbet af den lille times optagelse også fine individuelle præstationer.
’Shades of Spring’ er titlen på CD’en, og det passer perfekt til det piblende forår, der omkransede Aldershvile Slotspavillon ved Bagsværd Sø, hvor koncerten fandt sted den 30.april.
Bandets besætning:
Miriam Mandipira, vokal; Kjeld Lauritsen, hammond orgel; Anders Westfall, guitar; Niclas Bardeleben, trommer og Martin Krogh Mattuck, kontrabas.
CD’en ’Shades of Spring’ kan erhverves for 100,-kr. i forbindelse med klubbens arrangementer eller ved direkte kontakt til klubbens kasserer på telefon: 28 40 37 15.