Gladsaxe Jazzklubs weekend i Gilleleje d. 05.- 07. oktober har længe været udsolgt – alle værelser besat. Det er imidlertid lykkedes for bestyrelsen at indgå en særlig aftale med hotellets direktør. Det vil herefter være muligt for klubmedlemmer at deltage i spisning og koncert både fredag og lørdag aften. Og til en favorabel pris pr. deltager.
Weekend opholdet på hotellet er udsolgt.
Betingelserne for købet er:
Pris: Medlemmer af Gladsaxe Jazzklub: 2.225 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.
Ikke-medlemmer af Gladsaxe Jazzklub: 2.525 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. (Samtlige værelser har bad og toilet.)
Transport: Transporten til Hotel Gilleleje Strand finder sted på egen hånd. Gratis P-pladser tæt på hotellet. Tog går til Gilleleje (med togskift i Hillerød), og med blot 300 m fra stationen til hotellet.
Tilmelding: Tilmelding sker via jazzklubbens billetsystem på hjemmesiden:
www.gladsaxejazzklub.dk.
Har du ikke adgang til computer, kan tilmelding ske ved henvendelse til klubbens kasserer Jan Engblom, telefon 28 40 37 15.
Depositum / Restbeløb: Depositum indbetales senest 1. juni 2018 – 600 kr. pr. person.
Restbeløbet indbetales senest 1. august 2018 – 1.625 kr. pr. person (1.925 kr. pr. person for ikke-medlemmer).
Afbestilling: Ved afbestilling mindre end 3 måneder før jazzweekenden beregnes et afbestillingsgebyr på 40 % af deltagerprisen.
Ved afbestilling mindre end 1 måned før jazzweekenden er afbestillingsgebyret 75 % af deltagerprisen.
Afbestilling skal altid foretages skriftligt og sendes til klubbens kasserer:
jazz@engblom.dk