Koncerten er udsolgt

mandag, 19. februar 2024 - 20:00

Thomas Clausen Trio
Pianisten Thomas Clausen er en af landets fineste musikere og komponister.
Han havde fra starten et udpræget jazzmusikalsk udtryk, senere har han været meget inspireret af både brasiliansk og klassisk musik.
Denne koncert peger i retning af at Thomas Clausen vender tilbage til sit oprindelige musikalske udtryk; den rene og uforfalskede jazz. Liflige jazztoner vil fylde Intimscenen denne mandag aften.
Thomas Fonnesbæk fremstår i dag som en af vores bedste jazzbassister. Han besidder en sublim teknik og hans elegante og smagfulde spil er unik, og bindes fortræffeligt sammen med Karsten Bagges dybt swingende trommespil.
Trioen spiller luftige og følsomme udgaver af kendte standards, men også mindre spillede sange som f.eks Edelweiss. Koncerten vil være krydret med Thomas egne kompositioner.

 

Dørene åbnes: 
19:30
Musikken starter: 
20:00
Medlemspris: 
90 kr.
Entre: 
120 kr.
Besætning: 

Thomas Clausen - piano
Thomas Fonnesbæk - bas
Karsten Bagge - trommer