Dino with Strings

fredag, 29. april 2016 - 20:00

Saxofonisten Jakob Dinesens pladeudgivelse, "Yasmin" blev kåret til ’Årets Danske jazzudgivelse 2014’ af bladet Jazz Special. Pladen blev udvalgt blandt 113 danske jazzudgivelser. Anmeldere i både dags- og fagpressen – og fra både jazzmiljøet og det klassiske ditto - var begejstrede.

En anmelder skrev:” ’Yasmin’ rummer musik, der ikke bare kan betegnes som virtuost spillet, men også som intim og decideret smuk….

En saxofonist med et meget personligt udtryk, der nok emmer af referencer, men også af en særegen ro og værdighed."

Jakob Dinesen har boltret sig med sin tenorsax over det meste af verden. Afrika, Cuba, Thailand, USA, Japan og Australien har lagt scener til hans gedigne saxspil. Og hæderspriser har han modtaget masser af. 

’Dino with Strings’ er kort og godt lig romantiske ballader med et superhold af jazzmusikere i jakkesæt og en kvindelig meget smuk og velklingende strygerkvartet i balkjoler og høje hæle.

Dørene åbnes: 
18:30
Musikken starter: 
20:00
Medlemspris: 
50 kr.
Entre: 
80 kr.
Bestil spisning inden: 
tirsdag, 26. april 2016
Besætning: 

Jakob Dinesen (tenorsax),
Magnus Hjorth (piano),
Anders Christensen (bas),
Jakob Høyer (trommer),
Andrea Gyarfas (violin),
Karen Johanne Pedersen (violin),
Sidsel Most (viola),
Samira Dayyani (cello)