Further Definitions - UDSOLGT

fredag, 25. oktober 2019 - 20:00
Further Definitions - Topmøde i dansk jazz
 
I 1961 udgav den legendariske amerikanske saxofonist Benny Carter en af jazzhistoriens mest berømmede smallgroupplader, ’Further Definitions’. En plade, der – med fire af den tids største saxofonsolister: Coleman Hawkins, Phil Woods, Charlie Rouse og Benny Carter – har været en uvurderlig inspiration for to af landets dygtigste jazzsaxofonister, Jens Søndergaard og Benjamin Koppel.
 
De to musikere er nu gået sammen om at tage et kærligt favntag på Benny Carters forrygende arrangementer. Til lejligheden har de sammensat et all-star hold – slet og ret toppen af dansk jazz – til at give deres bud på én af jazzens hengemte perler.
 
Klassisk jazz, når det er allerbedst, fuld af spilleglæde, grovswing og virtuositet – der er lagt op til en jazzaften udover det sædvanlige.
 
Fredag 25. oktober 2019, kl. 20.00
– dørene åbnes kl. 19.30 / kl. 18.30 for spisning
Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg
 
Spisning pr. kuvert: 120 kr.
Dørene åbnes: 
19:30 - for spisende gæster: 18:30
Musikken starter: 
20:00
Medlemspris: 
80 kr.
Entre: 
120 kr.
Bestil spisning inden: 
tirsdag, 22. oktober 2019
Besætning: 
Jens Søndergaard, altsax;
Benjamin Koppel, altsax;
Jan Harbeck, tenorsax,
Claus Waidtløv, tenorsax;
Thomas Bornø, piano;
Lasse Lundstrøm, kontrabas og
Esben Laub von Lilienskjold, trommer.