Jazz & Brunch feat. The Copenhagen Soul Trio & Niels HP

søndag, 27. maj 2018 - 10:00

Bag den kollektive betegnelse The Copenhagen Soul Trio finder vi tre musikere, der i det sidste årti har været med til at præge den danske musikscene i adskillige sammenhænge inden for mange stilarter. Med en klassisk lyd, der bevæger sig i grænselandet mellem soul, jazz og gospel – og med artister som Ray Charles, Sam Cooke, Al Green og Alvin Robinson som tydelige inspirationskilder – har trioen spillet for udsolgte huse i København. Mange roser er blevet høstet for musikernes smittende glæde og udadvendte energi.

Denne søndag formiddag får trioen fornemt selskab af én af Danmarks absolut største soulstemmer, Niels HP, der gennem sit virke har været med til at højne standarden for soulgenren i Danmark.

Søndag 27. maj 2018, kl. 10.00-14.00
Brunch kl. 10-12 / Koncert kl. 11-13 / Sejltur kl. 13-14

Aldershvile Slotspavillon, Slotsparken 30, 2880 Bagsværd

Entré: 275 kr. pr. person inkl. brunchbuffet, koncert og sejltur på Bagsværd Sø.
Forudbestilling 
nødvendig!

 

 

Dørene åbnes: 
10:00
Musikken starter: 
11:00
Medlemspris: 
275 kr.
Entre: 
275 kr.
Bestil spisning inden: 
mandag, 21. maj 2018
Besætning: 

Michael Blicher, sax;
Niels HP, vokal;
Snorre Kirk, trommer og
Dan Hemmer, hammondorgel.