Jazzens Stjerner - Pianister - UDSOLGT

onsdag, 15. februar 2017 - 19:00

Onsdag, den 15. februar 2017 kl. 19 - 22

Fortæller: Kjeld Frandsen
Musik ved Henrik Gunde
Aftenens gæst: Bent Fabricius-Bjerre

Med 88 tangenter kan man komme vidt omkring, og det er hvad alskens pianister har
gjort, lige siden et opretstående klaver var fast ingrediens på ethvert bordel i jazzens
barndom i New Orleans. Men såvel stil som håndelag skulle udvikle sig, og i 1930’erne
kom Art Tatum op med et spil, der hvad angår virtuositet næppe vil blive overgået. I
hans slipstrøm og med en mere naturligt swingende fremdrift opnåede den canadiske
pianist Oscar Peterson en velfortjent anerkendelse, som den skæve bebop-mester
Thelonious Monk til gengæld var meget længe om at opnå. Ekstremt populær blev
den udadvendte og melodiøst pulserende Erroll Garner, og endelig har Keith Jarrett
gennem de seneste årtier – både som improviserende solopianist og som leder af sin
såkaldte standardtrio – indtaget pladsen som vor tid suveræne tangentstjerne.

Sted: Bibliografen
Bagsværd Hovedgade 116
2880 Bagsværd

Dørene åbnes: 
18.30
Musikken starter: 
19.00
Besætning: 

Musikere: Henrik Gunde, piano
Nicolas Kock, bas
Karsten Bagge, trommer
Aftenens gæst: Bent Fabricius-Bjerre, piano