Six City Stompers

fredag, 10. marts 2017 - 20:00

... med den originale besætning
Six City Stompers blev dannet I 2004 – og har siden pustet en frisk vind ind over den traditionelle jazz-scene. Alle bandets medlemmer er vokset op med Louis Armstrongs musik, og denne fælles passion for New Orleans Jazz-genren bragte dem sammen.
Six City Stompers har spillet over det meste af landet – i jazzklubber, på spillesteder og under festivaler. I Europa er der også blevet spillet – og i USA og Kina.
Og glædeligt er det, at bandets swingende musik og sceneoptræden har trukket det unge publikum til den traditionelle jazz i et større og større antal.
Bandet fortæller: ”Vi er efterhånden nærmest telepatisk sammenspillede. Det betyder, at vi kan levere en helt unik koncertoplevelse, som vi er sikker på kan
mærkes langt ud over scenekanten – og dybt ind i jazzhjerterne”.
Og det vil vi andre glæde os til at opleve ... endnu engang!

Dørene åbnes: 
18.30
Musikken starter: 
20.00
Medlemspris: 
60 kr.
Entre: 
100 kr.
Bestil spisning inden: 
tirsdag, 7. marts 2017
Besætning: 

Morten Ærø, trommer; Peter Marott,
trompet; Mads Mathias, saxofon/vokal;
Regin Fuhlendorf, banjo;
Peter Rosendal, flugabone/piano og
Kasper Tagel, bas.