UDSOLGT Dusty Rag Jazz Band

fredag, 25. marts 2022 - 20:00

Tilmelding til arrangementet er åbnet. Se link nedenfor. 
 

Dusty Rag Jazz Band (DRJB) blev til med formålet og drømmen om i videst muligt omfang, at tilgængeliggøre den levende jazzmusik i Danmark. Stilen og inspirationen trækker tydelige tråde til gademusikken i jazzens arnested, New Orleans.

Repertoiret består primært af traditionelle jazzsange med rødder i blues- og folkemusikken, men i de senere år har bandet også inkluderet danske viser, arabiske klagesange og egne kompositioner.

Orkestret er et ungt orkester, der spiller hymner og worksongs fra 1800 og 1900-tallets Amerika og fletter dem ind i den tidlige jazztradition.

Inspirationen hentes bl.a. fra Louis Armstrong, Sidney Bechet og Billie Holiday.  Fra de gamle artister fra 1920´erne og frem til nutidens gademusik fra New Orleans, f.eks Tuba Skinny i et udadvendt og dansabelt show.

Debuterede på Fringe Jazz Festival den 15. juli 2017

Vi glæder os rigtig meget til at byde dette orkester velkommen til Gladsaxe Jazzklub. Et frisk pust af 10 unge super dygtige musikere, der har taget New Orleans traditionen til sig.

Priser:
- entre medlem: 100 kr.
- entre ikke-medlem: 130 kr.
- entre medlem af entresamarbejdet: 100 kr.
- spisning: 100 kr.

Lokation:
Gladsaxe Hovedbibliotek, Store Sal

Tilmelding åben indtil: onsdag, den 23/3 kl. 12

Dørene åbnes: 
18.30 for mad, 19.30 for koncerten
Musikken starter: 
20.00, slutter 23.00
Besætning: 

Nada Dayeh (vokal)
Rasmus Rhode (vokal/guitar)
Jeppe Cloos (sopran/alt Sax)
Ali Badreldin (tenor/bariton sax)
Dwayne Clemons (trompet)
Andrea Crespi (klarinet)
Pelle F Nielsen (vaskebræt)
Mikkel Hermansen (guitar)
Anders Hermansen (sousafon)
Emil Efferbach (trommer)